Note

Bindingstyper


Der opstår tre forskellige bindingstyper mellem atomer.

  • Kovalent binding – Opstår mellem ikke-metaller.
  • Ionbinding – Opstår mellem metal og ikke-metal.
  • Metalbinding – Opstår mellem metalatomer.

Metalbindinger

Metalbindinger opstår mellem metaller. Metaller har den specielle egenskab, at det er elektrisk ledende, dette skyldes deres bindingstype, metalbindingen. Metaller er bundet sammen af en fælles elektronsky, som holder sammen på alle atomerne.

Intermolekylære bindinger


Intermolekylære bindinger er svage bindinger mellem nabomolekyler. Desto større de intermolekylære kræfter er, desto større er smelte- og kogepunktet.

Dipol-dipolbindinger

Dipol-dipolbindinger er bindinger, hvor polære molekyler ligger polerne op mod hinanden så de tiltrækker hinanden. London-bindinger virker også på polære molekyler, for molekylet skal faktisk være ret polært for dipol-dipolbindingerne har nogen større effekt.

London-bindinger

London-bindinger opstår mellem upolære molekyler. Elektronskyen omkring et upolært stof, kan kortvarigt blive forskudt hen i mod det ene molekyle, hvorved der kortvarigt opstår polaritet. Denne polaritet påvirker også andre molekyler, som så også bliver kortvarigt polære. Det næste øjeblik kan molekylet så være polært til den anden side. På den måde kan de tiltrække hinanden en smule.
Store molekyler hænger bedre sammen end små, da der er flere elektroner der kan vekselvirke. Molekyler som består at lange kæder hænger også bedre sammen, end dem med sidegrene, da de har et større overfladeareal.

Hydrogenbindinger

Hydrogenbindinger opstår i stoffer, som indeholder hydrogen og samtidig har et eller flere ledige elektronpar. Hydrogenatomet vil altså ligge sig op mod det ledige elektronpar, da hydrogenatomer er en smule positivt. Det er primært atomerne O, N og F som danner hydrogenbindinger.


Sidens indhold er licenseret under Creative Commons BY-NC 2.5 Licensen. Så længe sidens indhold ikke benyttes til kommercielle formål, må du ændre og dele sidens indhold som du har lyst. Hvis du benytter sidens indhold andre steder på nettet eller videregiver sidens indhold i trykt form, skal forfatteren krediteres enten med navn eller link til denne side.

Siden blev genereret på 8 ms og der blev foretaget 1 databaseforespørgsler.