Note

Alkener


Alkener er carbonhydrider som indeholder en dobbeltbindinger. De har en generelle molekyleformel: CnH2n ; n >= 2. De navngives med endelsen: -en.

Navngivning


Vi navngiver fra den side hvor dobbeltbindingen er (her kan det også være en god ide at skrive tal ovenover).


Navngivningen er minder en del, om den måde alkaner navngives på. Vi finder først den længste kæde, som der indeholder dobbeltbindingen, hvilket i dette tilfælde er den vandrette kæde, som er buten.
Derefter ser vi hvilken position dobbeltbindingen sidder på, den sidder på position 1. Det man så gør et at sætte dobbeltbindingens position ind i midten af navnet på den længste kæde som vi lige fandt ud af var buten. Så før endelsen (som er -en) sætter vi et 1-tal ind. Så efternavnet på kæden bliver but-1-en.

Nu skal vi bare have påsat navne og positioner for alkylgrupperne, præcis lige som ved alkanerne. Vi kan se vi har en ethylgruppe på position 2.
Så derfor kommer stoffet til at hedde 2-ethylbut-1-en.

Cis-trans-isomeri


Dette er en speciel form for isomeri, som skyldes den manglede fri drejelighed omkring en dobbeltbinding.

Eksempel: CH3-CH=CH-CH3 / but-2-en
Dette stof kan se ud på to forskellige måder:


Cis: Dette er når de to typer grupper sidder på hver sin side af dobbeltbindingen. Denne opbygning er mindre stabil, da der kan blive pladsmangel på den ene side hvis det sidder nogle meget store grupper.

Trans: Der sidder de to typer grupper på tværs, hvilket gør at molekylet er mere stabilt end Cis modellen.

Fremstilling af alkener


Der findes to forskellige måder at fremstille alkener på.

1) Eliminationsreaktion:
Definition: Dannelse af dobbeltbinding (eller tripelbinding) ved fraspaltning af et mindre molekyle fra et organisk stof.

Eksempel: Fremstilling af ethen: Vand spaltes fra ethanol.

Der bliver altså fraspaltet 2 H'er og et O, så der bliver der dannet et dobbeltbinding mellem de 2 C'er.

2) Cracking af alkaner fra råolie.
Ved cracking af alkaner spalter man større molekyler til mindre molekyler.

Eksempel:

Kemiske egenskaber


Alkener er modsat alkaner reaktionsdygtige.
De kan brænde ligesom alkanerne (se under alkaner for at se hvordan forbrændingen forløber), men de kan også lave additionsreaktioner.

Additionsreaktion:
Definition: Forskellige stoffer kan lægges til et umættet organisk stof, hvorved den ene af bindingerne i dobbeltbinding (eller tripelbindingen) sprænges.

Eksempel:

Her har vi noget Ethen som der bliver tilført noget Brom, når det sker så bliver dobbeltbindingen sprængt og så kan de to Br atomer sætte sig fast på de to tomme pladser.

Kendetegn ved additionsreaktioner:
Hurtig reaktion
Forløber ved stuetemperatur.
Umættede kan deltage i additionsreaktioner.
Se desuden side 90-91 i kemi 2000.


Sidens indhold er licenseret under Creative Commons BY-NC 2.5 Licensen. Så længe sidens indhold ikke benyttes til kommercielle formål, må du ændre og dele sidens indhold som du har lyst. Hvis du benytter sidens indhold andre steder på nettet eller videregiver sidens indhold i trykt form, skal forfatteren krediteres enten med navn eller link til denne side.

Siden blev genereret på 8 ms og der blev foretaget 1 databaseforespørgsler.